Hurra for dagplejerne
I efteråret 2007, da rygeforbuddet var trådt i kraft, kom de
første sager frem. Dengang var dagplejerne i vælten. De ville
ikke finde sig i at de ikke måtte ryge i deres hjem, blot fordi
nogle af lokalerne i dagtimerne blev brugt til dagpleje.
Der var ikke tale om at ryge i de lokaler som børnene skulle
passes i. Det var ikke en gang dagplejerne selv der røg. Det var
ægtefæller til dagplejerne.
Der var uro blandt dagplejerne imod rygelovens fortolkning.
Dagplejerne gik endda i demonstration. Men anti ryge robotterne
i Odense kommune var ligeglade. Så Odense kommune bortviste
dagplejere med det påskud at ægtefællerne røg i nogle helt andre
lokaler end børnene blev passet i. To af dagplejerne er gået
rettens vej for at få afprøvet bortvisningen. Det er to
dagplejere der har 18 og 27 års dagpleje på bagen.
Den 27. november 2008 faldt der dom. I begge tilfælde var det
forkert af kommunen at bortvise dagplejerne. De to dagplejere
vil få en samlet erstatning på omkring 460.000 kroner. Det er
naturligvis et plaster på såret.
Danmarks Rygerforening ønsker de to dagplejere til lykke med
den retslige oprejsning. Flere andre bortviste dagplejere vil
kunne få tilkendt erstatning efter samme målestok.
Men glæden over denne retslige sejr må være kort. Rygere skal
overhovedet ikke føle sig sikrede på grund af denne dom.
Lovgiverne vil finde en 'løsning' på problemet.
De vil lave en endnu strammere lov, så det bliver lovligt at
bortvise med påskud i 'passiv rygning'. Hvis det er ulovligt at
bortvise nogen på grund af rygning, så bliver loven da lavet om,
så det bliver lovligt! Man må endelig ikke tro noget andet!
Passiv rygning er svindel. Passiv rygning er ikke
demonstreret til at være kræftfremkaldende. Ingen mennesker er
nogensinde døde af passiv rygning. Passiv rygning svindlen er et
værktøj der skal lette forfølgelsen af rygere. De to bortviste
dagplejere er blot 'nødvendige' ofre for et ideologisk betinget
korstog imod rygere.
Men de skal have et stort til lykke fra Danmarks
Rygerforening for at de vandt i retten.
Læs
om
dommen hos Forbundet af Offentligt Ansatte, den 27
november 2008.
(Danmarks Rygerforening, den 29 november 2008)