En rygers nytårsforsæt for 2008
Det er nytårstid. Det er tid til refleksion over det forgangne år. Men
det er også tid til at kigge fremad. Hvad skal opnås i det kommende år?
År 2008 vil byde på mange udfordringer. For rygeren er nytåret altid en
særlig tid. Det er tid til forsæt. For antirygeren vil den oplagte
forestilling om nytår være at man lover sig selv at man vil holde op med
at ryge.
Men i år er det anderledes. I år vil nytårsforsættet være at blive ved
med at ryge. Det er i sandhed et svært forsæt at leve op til. Men for den
viljestærke er der altid en vej.
Dagligt bombarderes rygeren med budskaber om at han skal holde op med
at ryge. Den almægtige stat gør det lettere for rygeren at 'vælge' at
holde op med at ryge. Det sker med stadigt strammere rygeforbud. Disse
forbud vil blive eskaleret. Medierne er fulde af spøgelseshistorier om
rygning. Ikke-rygere skal inflammeres til at hade rygere. I magtens
korridorer cirkulerer der finurlige beregninger der 'beviser' at 'rygere
koster samfundet penge'. Det hele er nøje timet og tilrettelagt.
Under sådanne omstændigheder er det en udfordring at ryge. At ryge er
at udfordre de magtsyge. Den der ryger holder frihedens fane højt hævet
over tyrannernes råben. Det kræver rygrad og ædelhed at ryge. Det er især
cigaretten der har denne magt.
Overalt i verden er rygere ved at opdage hvad der sker. Vi kan ikke
overkomme at rapportere om det hele. Men i England er rygeforbuddet blevet
mødt med trods.
Freedom2Choose
har organiseret en
national
rygedag, den 31 december 2007.
Syd for Danmark holder tysktalende foreløbig stand overfor anti ryge
dæmagogerne. Fra den del af Europa har vi en hilsen fra
Smoking Rebels.
For år 2008 er målsætningen at blive ved med at ryge. Det kan ikke være
anderledes. Et godt nytår 2008 ønskes til alle dem der vil gå anti ryge
korstoget i møde med rygende cigaretter. God røg i 2008!
(Danmarks Rygerforening, den 28 december 2007)