Der er altid plads til en til – der ryger

Første gang vi hørte om rygeforbud i Europa var da Irland forbød rygning i 'lukkede offentlige rum' i foråret 2004. Hvordan går det mon i Irland?

Udenfor pubberne er der liv og glade dage. Her står alle de rigtige mennesker og ryger. Indenfor sidder ikke-rygerne og passer på drikkevarerne. I kredsen af rygere udenfor er der et sikkert samtaleemne. En samtale kan startes med et spørgsmål om hvad man synes om rygeloven. Så er den samtale i gang.

Men hvis man vil være med, så er der et krav. Man skal ryge. Uden en cigaret er man ikke velkommen i kredsen af rygere. Dette fænomen udspiller sig udenfor pubberne i Irland. Det kaldes 'smirking'. Det er en sammentrækning af begrebet 'smoking' og 'flirting'. Det er fantastisk populært at 'smirke' i Irland.

Antirygerne er naturligvis ude på at ødelægge festen. Det er hele ideen bag rygeforbuddene. Før rygeforbuddet brægede Irske antirygere lystigt løs om hvor mange menneskeliv der ville blive 'reddet' fra 'passiv rygning'. I virkeligheden var de interesseret i at tvinge folk til at holde op med at ryge.

Hvordan er det så lige gået med rygningen i Irland?

Før rygeforbuddet var rygerandelen i Irland officielt på 27 %. Andelen faldt yderligere umiddelbart efter rygeforbuddet. I mellemtiden er rygerandelen steget, så den nu i år 2008 er på 29 %. Det er højere end før rygeforbuddet.

Irerne fortæller gennem deres handlinger hvad de mener om rygeforbuddet. De elsker rygeforbuddet så meget at der er udbrudt spontan jubelrygning! Antirygerne er naturligvis 'bekymrede'. De synes at der skal bruges endnu flere skattepenge på at lave virkningsløse antirygekampagner. Gad vide hvorfor de synes det?

Der er håb forude. Det store antiryge eksperiment vil falde sammen. Rygerne vil vinde. Vi skal bare holde ud. Der er altid plads til en til – der ryger.

Læs om jubelrygning i Irland, i The Irish Examiner, 30 April 2008.

(Danmarks Rygerforening, den 17. november 2008)