BLIV MEDLEM AF DANMARKS RYGERFORENING - KLIK HER

 


 

Journalistens antiryge håndbog

Vi lever i en mørk tid. Svovlprædikanter og heksejægere har kronede dage. Nyhederne er fulde af historier om snarlig død og undergang. Rygere er djævelens skarnbørn. Det er sjældent med et glimt af håb.

Men den 22. juni 2009 udkommer en engelsk bog med titlen “Velvet Glove, Iron Fist – A History of Anti-Smoking”. Den er skrevet af den engelske historiker Christopher Snowdon. Det har været muligt at købe bogen på forhånd via internettet. Bogen er et fyrtårn af fornuft og oplysning.

Antiryge korstog historisk

Bogen er opdelt i en række afsnit, der behandler temaer separat. Som man kan forvente, er der en gennemgang af forskellige antiryge korstog gennem tiden.

Som eksempel kan nævnes det amerikanske anticigaret korstog, der huserede omkring begyndelsen af det 20 århundrede. Det var meget nært forbundet med korstoget imod alkohol, som kulminerede med det amerikanske spiritusforbud i 1920 – 1933. Anticigaret korstoget døde ved indførelsen af det amerikanske spiritusforbud. Spiritusforbuddet blev i øvrigt en eklatant fiasko. Nutidens amerikanske mafia blev dengang grundlagt, og har i dag greb om narkotika handlen i USA. Amerikanerne lever stadigvæk med konsekvenserne af deres tåbelige korstog imod alkohol.

Der er også henvisninger til nazisternes antiryge korstog, der, som forfatteren påpeger, minder forbløffende meget om det antiryge korstog, man ser i dag.

Det aktuelle antiryge korstog startede omkring 1950. Bogen gennemgår udviklingen fra 1950 til i dag. Ifølge forfatteren skete der et paradigmeskift i begrebet 'folkesundhed' (på engelsk: 'Public Health') i 1970'erne. Skiftet bestod i at overgå fra at rådgive borgerne til, at forsøge at overtage kontrollen med borgernes liv gennem indoktrineringskampagner og tyrannisk lovgivning. Overgangen har været glidende, set ud fra borgerens synspunkt, men det er en forbløffende forandring, der har fundet sted i løbet af 30 år. Antiryge korstoget har ført an i denne 'forandring'.

Passiv rygning svindlen

Christopher Snowdon lægger ikke fingrene i mellem, når han karakteriserer passiv rygning svindlen. Det er det største epidemiologiske svindelnummer der nogensinde er blevet trukket ned over hovedet på masserne. Passiv rygning svindlen tjener et eneste formål, nemlig at inflammere ikke-rygere til had overfor rygere, og dermed tvinge dem til at holde op. Dette emne belyser og dokumenterer forfatteren på glimrende vis. Passiv rygning er naturligvis fuldstændig harmløst.

Pseudo videnskab

Christopher Snowdon har en sjælden evne blandt journalister. Han har forstået, hvordan statistikker (epidemiologi er statistikker) fungerer. Dermed er han i stand til at pille sundhedsfanatikeres propaganda 'undersøgelser' fra hinanden. Med stor lethed navigerer han rundt mellem de forskellige begreber, såsom 'relativ risiko' og 'absolut risiko'. Brugen af pseudo videnskab i form af statistikker er overordentligt udbredt. Man forstår, at stort set enhver 'nyhed' om 'sundhed' er pure nonsens.

Implikationerne

Som ikke-ryger har Christopher Snowdon forstået, at antiryge korstoget har implikationer for ham selv. Sundhedsfanatikere vil naturligvis have kontrol med alle menneskers liv. De hadefulde og hæmningsløse metoder, der er anvendt overfor rygerne, bliver andre klasser af borgere til del. Bogen giver flere eksempler på, hvordan antiryge korstoget breder sig til andre områder, specielt for mad og alkohol. Når først fanatismen har fået frit løb, kender den ingen grænser.

Bogens spådom om antiryge korstoget er ikke til at tage fejl af. Historien viser, at antiryge korstog falder sammen gang på gang. Det vil formodentlig også ske denne gang.

Anbefaling

“Velvet Glove, Iron Fist” er absolut anbefalelsesværdig. Den eneste indvending er, at den er skrevet på engelsk. Men ellers er der ikke meget at laste bogen for. På 400 sider giver den et strålende overblik over emnet. Læseren må være forberedt på en del overraskelser, især over hvor udbredt brugen af masse kontrol propaganda er. Det gælder også i Danmark, der bryster sig af, at være et 'frit' samfund. Enhver anstændig journalist der har 'sundhed' som speciale har naturligvis tænkt sig, at læse “Velvet Glove, Iron Fist”. Den er en guldgrube af viden og indsigt.

Interesserede kan købe bogen on-line direkte fra forfatteren på http://velvetgloveironfist.com/

(Danmarks Rygerforening, den 12. juni 2009)






Den gule negl

Johnny Madsen, Kim Larsen, Thomas Helmig og Klaus Kjellerup.

Danmarks Rygerforening skal hermed opfodre alle til, at læse - og følge med på:

dengulenegl.dk
og
dengulenegl.dk/blog


Officiel ny ryge-undersøgelse er vildledende
 - Læs mere

Sådan gjorde de passiv rygning "farligt"
 - Læs mere

To års rygeforbud i DK: Nul sundhedsgevinst
 - Læs mere

Folketinget vildledt af rygeforbuds-rapport
 - Læs mere

"Ond" røg forskning forsvandt i 28 år
 - Læs mere

Fransk ekspert:
Passiv rygning er ufarligt
 - Læs mere

Læge skriver om tobak, Kræftens Bekæmpelse og politikerne
 - Læs mere

Anti-rygernes Fader vor
 - Læs det her


In memory of Gian Tuci.

Danmarks Rygerforening om Gian Tuci.


 

Følg debatten i Facebook gruppen

Klik her for at følge med.


 
 
 
Second World Conference on Prohibition by TICAP
- Læs mere

Afskaf Rygeloven.

Køb vores T-shirt HER
 - Du kan også købe kaffe/the krus og kasketter.