Situationens alvor

I Tyskland er der rygeforbud i visse dele af landet. Forbuddene er forskellige i delstaterne. Lovgivning om sådanne rygeforbud hører ind under de enkelte delstater. Derfor bliver rygeforbuddene forskellige.

Den 8 april 2008 kunne man læse en historie om en tysk værtshusholder der hængte sig selv i desperation over rygeforbuddet. Nyheden kunne læses i Ekstra Bladet. Af læsernes kommentarer fremgår det tydeligt at chauvinismen har fået frit løb. En mand har hængt sig. En del af kommentatorerne fryder sig over det skete. Han var jo bare en ryger. Rygere er massemordere der slår andre mennesker ihjel med tobaksrøg. Hvis ikke lige denne påstand blev taget alvorligt, var den til at grine af.

Der er ikke noget at grine af. Rygere regnes ikke længere for at være mennesker. Rygeres værdi er ansat til 0. En hund har højere værdi end en ryger.

Antirygernes bragesnak om at 'gå efter røgen, ikke rygeren' er afsløret som blændværk. Antirygerne har gentaget dette mantra. De laver skuespil om at det handler om røg. Det handler ikke om røg. Det handler om had. Hadet er hensigten. Det er had til en klasse af mennesker som ryger.

Hvis antirygerne mente deres mantra alvorligt, ville de have gået i pressen med en massiv kampagne om at man ikke må hade rygere. Har de gjort det? Nej, naturligvis har de ikke det. Hadet er hensigten!

Har Kræftens Bekæmpelse stillet sig op og sagt at man ikke må hade rygere? Nej, naturligvis ikke. Tavsheden er larmende! Hadet er hensigten. Skuespillet om at 'gå efter røgen ikke rygeren' er lykkedes. Hadet blev vakt, under indtryk af at det ikke var had der skulle opnås. Det er i sandhed en stor propaganda sejr for dem.

Der kommer mere af den slags hadekampagner. Vi har studeret antirygernes slagplaner. Vi har set planerne blive realiseret andre steder. Antirygerne vil også forsøge at realisere dem i Danmark. Det er naivt at leve med en forestilling om at det politiske system vil beskytte rygerne. Det politiske system vil angribe rygerne. Hvis rygerne skal beskyttes, må de tage de nødvendige skridt til at beskytte sig selv.

Det største problem er ikke antirygernes hadefulde kampagner. Det største problem er rygernes apati. De er optaget af en ide om at skulle være hensynsfulde. “Vi skal passe på” siger de.

“Passe på hvad?” siger vi. Der er ikke noget at passe på. Rygere har ingen værdi. Hvis vi skal have en værdi, skal vi begynde at kæmpe for at få den. Det nytter ikke noget at “passe på” en værdi man ikke har!

Arven fra den hedengangne Hen-Ry (Hensynsfulde rygere) skal brydes. Ideen om at rygere skal være hensynsfulde har gjort rygerne åbne overfor det angreb vi er vidne til i dag. Som udviklingen har været, reagerer rygere på en måde som ikke tjener deres interesser. Ved hele tiden at vise 'hensyn' ægges antirygere til yderligere angreb. De tager hensynsfuldhed som et tegn på underkastelse. Antirygerne fortsætter deres angreb. De viser ingen hensyn. Hvorfor skulle vi så gøre det?

(Danmarks Rygerforening, den 9 april 2008)