Cigaretafgifter på en umulig mission.

Som led i det evige politiske spil, er den borgerlige regering i gang med en skattereform. Uanset politisk farve har forskellige regeringer lavet den slags reformer. I den aktuelle situation er vores fokus på de bebudede øgninger af cigaretafgifter. At netop afgifterne på cigaretter står for at blive hævet har ikke noget med skattereformen at gøre. Den er et produkt af antiryge ideologernes evige korstog imod rygerne. Resultatet er at regeringen regner med at hæve afgiften på en pakke cigaretter med 3 kroner. Antiryge ideologerne og hele jammer koret af sundhedfanatikere har vrælet over den relativt beskedne afgiftsforhøjelse. Danmarks Rygerforening kom for en gangs skyld til orde i debatten i Politiken.

Men hvad er egentlig formålet med at have disse høje cigaretafgifter? Svaret er ligetil. Ideen er at cigaretter skal beskattes så højt at de forsvinder fra markedspladsen, fordi ingen vil købe dem. Det er en af antiryge ideologernes idiotiske ideer. Den skal vi undersøge nærmere.

Propaganda fraser.
Antirygerne ideologerne bruger en standard frase når de skriger efter at hæve afgifterne på cigaretter. Denne frase anvendes globalt, så det er ikke noget dansk fænomen. Frasen er at “når man hæver cigaretpriserne med 10 % så falder forbruget af cigaretter med 4 %”. Denne form for verbale lokkemad sluger de enfoldige masser råt. Masserne forføres med en ide om at man bare skal sætte afgifterne højt nok, så vil ingen ryge.

Økonomi drejer sig om materielle handlinger. Når du betaler 30 kroner for en pakke cigaretter så handler du. Du afgiver besiddelsen af 30 kroner i bytte for at besidde en pakke cigaretter. Den pris du er villig til at betale for en pakke cigaretter er et udtryk din trang til at besidde cigaretterne. Jo højere en pris du vil betale, jo større er din trang. Det kan ikke være meget anderledes.

Det er et propaganda postulat at en hævning af cigaretpriser med 10 % fører til et fald i forbruget af cigaretter på 4 %. Nogle gange kan man lære noget om sine modstandere ved at studere deres propaganda. Lad os tage antiryge ideologernes påstand for pålydende, og se hvad vi kan få ud af at regne på den. Det er et stykke simpel nationaløkonomi.

Materiel beregning.
Lad os tage udgangspunkt i et imaginært marked med 1.500.000 rygere. Lad os forenkle beregningerne ved at antage at hver ryger forbruger præcis en 20 styks pakke cigaretter hver dag. Lad os forudsætte at prisen på en pakke cigaretter (inklusiv afgifter) er 30 kroner per pakke. Vi kan nu beregne det totale daglige salg af cigaretter i det tænkte marked:

(1.500.000 rygere) x (30 kroner per pakke cigaretter) = 45.000.000 kroner

De 45.000.000 kroner er den nationaløkonomiske 'stemme' som kunderne (rygerne) afgiver hver dag. De er et udtryk for hvilken styrke der ligger bag ønsket om at forbruge cigaretter.

Nu kommer anti ryge ideologerne forbi med deres jammerkor. De skriger på højere cigaretafgifter. De hævder at en prisstigning på 10 % vil få forbruget til at falde med 4 %. I Folketinget beslutter de at hæve afgifterne De bestemmer sig for at hæve afgifterne med 3 kroner for en pakke cigaretter.

Ifølge anti ryge ideologernes påstand vil det betyde at antallet af rygere falder til 1.440.000 rygere (et fald på 4 %). Det totale daglige salg af cigaretter vil under de nye betingelser udgøre:

(1.440.000 rygere) x (33 kroner) = 47.520.000 kroner.

Den nationaløkonomiske 'stemme' i cigaretternes favør er steget med 2.520.000 kroner (47.520.000 kroner – 45.000.000 kroner) . Styrken bag ønsket om at forbruge cigaretter er forøget!

Hvad skete der?

Afgiften havde den effekt at den fjernede de mest marginale rygere fra markedspladen. De mindst hengivne rygere holdt op med at ryge. Men de mest hengivne rygere fortsatte med at ryge. Faktisk er de ivrigste rygere så hengivne at de forøgede den nationaløkonomiske efterspørgsel efter cigaretter, selv om deres antal blev mindsket. Det lyder måske mærkeligt, men det er den nationaløkonomiske konsekvens, hvis man tager anti ryge ideologernes propaganda for pålydende.

Konklusion.
Ideen om at man kan beskatte cigaretter så højt at de forsvinder fra markedet er hermed demonstreret til at være umulig. Det eneste der vil ske at efterspørgslen stiger. Givet at der findes et sortbørsmarked og givet at rygerne udgør 25 – 30 % af den voksne befolkning, står det klart at rygerne allerede har vundet. De mest hengivne rygere forbruger stadigvæk cigaretter. Det er eliterygerne. Det er dig og mig. Vi er eliten af rygere. Der skal kæmpes i nogen tid endnu, men i det lange løb vil rygerne vinde.

Læs om anti ryge ideologernes nationaløkonomiske idioti i Jyllandsposten den 27 februar 2009.

(Danmarks Rygerforening, den 6. marts 2009)