De syngende rygere
På under ti år er danske rygere blevet degraderet fra at
være helt almindelige mennesker til at være universets affald.
Rygere er kræftfremkaldende, de slår deres børn ihjel med tynd
røg og de saboterer hospitalsvæsenet. Usynlige hænder placerer
de mest eventyrlige løgnehistorier om rygere i medierne. Rygere
er blevet underdanmark. Det er gennemført med 'videnskabelige'
metoder.
Men rygere og anstændige mennesker har fået nok af de
systematiske hadekampagner som føres i 'godhedens' navn.
Lykke Rømer er et nyt bestyrelsesmedlem i Danmarks
Rygerforening. Hun vil ikke finde sig i at blive lagt for had.
Som sin første store gerning i Danmarks Rygerforening har
forfattet teksten til "Rygevisen".
Den er inspireret af de impulser Lykke modtager fra mennesket på
gaden.
For ikke så længe siden levede vi under indtryk af at
danskeren er et frit menneske der kan gøre hvad der passer ham.
Den tid er hjernevasket væk. I dag skal alle regimenteres og
ensrettes. Du må ikke ryge. Du må ikke drikke. Du må ikke spise
kage. I magtfuldkommenhedens navn må ingen gøre noget der kunne
tænkes at skade helbredet. Din krop tilhører ikke dig. Din krop
tilhører staten og magtapparatet. Staten vil have at din krop
skal vare længst muligt. Staten vil bevise sit overherredømme
ved at tvinge dig til at leve på en bestemt måde. Du skal
maksimere din livs længde. Så kan statistikere og bureaukrater
prale med hvor meget de har 'forlænget' dit liv.
I realiteten har de overtaget kontrollen med dig. Du har ikke
fået dit liv 'forlænget'. Du har fået dit liv bestjålet! Du er
blevet til en robot der eksisterer på andres præmisser.
Rygevisen er baseret på melodien "Es
war einmal". Det er en revyvise fra 1945. Den historiske
linje er ikke til at tage fejl af.
Danmarks Rygerforening præsenterer en indspilning af
Rygevisen på youTube. Den er udført og optaget af
orkesteret
Kast Anker.
Vi har lagt den på youTube i to udgaver, en tekstet og en
utekstet. Det er let at lære teksten at kende. Melodien er nem.
Det er en glad sang med et frihedsbudskab.
Sammen vil vi gøre Danmark til en frit land igen. Vi vil have
lov at ryge, drikke og spise hvad der passer os, når det passer
os og hvor det passer os. Danmarks Rygerforenings mission er at
sikre friheden til at ryge (og bruge alle former for tobak). Det
er vores bidrag. Syng med.
Teksten til “Rygevisen”.
Danmarks Rygerforening, den 5.september 2009.