Om tobak.
Er tobak vanedannende.
Nej.
Det er noget sludder når det påstås at tobaksrygning er
vanedannende, eller at nikotin skulle være afhængigheds
skabende. Der findes ikke noget der hedder nikotinisme. Der er
ikke noget der hedder tobaksafhængighed. Der findes ikke
medicinsk beskrevne tilfælde af at ophør af tobaksbrug medfører
abstinenser. Det er løgn når det påstås at nikotin er
vanedannende på linje med morfin.
”Det skal dog straks siges, at
virkelige Abstinenssymptomer, som man kender det fra
Alkoholismen eller Morfinismen træffer man overhovedet ikke
ved Afvænning fra Tobaksbrug, selv om det har været meget
stort.” (min fremhævning)
Fra bogen Stimulanser, side 122-123, Professor Dr. Med. Knud
O. Møller, m. fl., København, 1945.
Hvad er passiv rygning.
Det er den perfekte undskyldning for at forfølge
tobaksrygere!
Udsættelse for anden-hånds tobaksrøg indebærer ikke målbare
helbredsmæssige konsekvenser. Risikoen er målt til 0.
(Roeg, den 17 september 2004)
Hvad er tobak.
Kommerciel tobak er blade fra tobaksplanten.
Der findes en lang række tobaksplanter, hvoraf flere er
vildtvoksende. Tobaksplanterne er en del af natskyggefamilien,
og er dermed beslægtet med kartoffelplanten og tomatplanten. Til
røgtobak og tyggetobak anvendes kun to af arterne af
tobaksplanten. De to arter hedder Nicotina Rustica og Nicotina
Tabacum. Tobaksplanten kan blive 3 – 4 meter høj når den er
fuldt udvokset.
Nicotina Rustica.
Denne art kaldes også bondetobak. Bondetobak er
særdeles hårdfør, og kan dyrkes næsten overalt på jorden. Den
har et stort indhold af tobakstoksiner, hvilket gør den uegnet
til at ryge. Bondetobak kan bruges til at fremstille snus (en
slags røgfri tobak), hvis den vandes ud undervejs i
fremstillingsprocessen.
Nicotina Tabacum.
Denne art er den mest udbredte til kommercielt tobak.
Indholdet af tobakstoksiner er lavere end for bondetobakkens
vedkommende. Der findes en lang række varianter som varierer med
hensyn til tjæreindhold, smag, bladstyrke og indhold af salte.
På grund af det lavere indhold af toksiner stiller denne art
skarpere krav til klima og jordbundsforhold end bondetobak.
Nicotina Tabacum er således en mere sart plante end Nicotina
Rustica.
Tobakstoksiner.
Tobaksplanten indeholder en række toksiner (gifte).
Den mest kendte af disse toksiner er nikotin. Nikotin er den
vigtigste af tobakkens toksiner, men som nævnt ikke den eneste.
Disse toksiner er en del af plantens naturlige forsvar imod
skadedyr og sygdomme.
Nikotin.
Nikotin er det bedst kendte af tobaksplantens gifte.
Nikotin er ret giftigt. En dosis på mellem 20 og 50 mg ren
nikotin er dødelig. Ved indtagelse af denne dosis indtræffer
døden under store smerter. Nikotin egner sig ikke til
selvmord (rygning kan altså ikke dræbe).
I de mængder man indtager nikotin under forbrug af tobak er
nikotin ikke dødelig. Så længe man indtager nikotin i ikke
dødelige mængder er det ikke skadeligt for helbredet.
Hvem opfandt tobakken.
Det gjorde Gud! Det er i hvert fald ikke mennesker der har
opfundet tobak. Tobak er en naturligt forekommende plante, der
stammer fra Nordamerika.
De første der fandt på at bruge tobak, var de nordamerikanske
indianere. Disse indianere tyggede eller røg tobakken. Det har
de gjort i tusindvis af år.
Da de første europæere kom til det amerikanske kontinent, fandt
de ud af at indianerne røg eller tyggede på tobaksplantens
blade. Det tog lang tid før denne vane bredte sig til Europa og
resten af verden.
Virkning.
Hvordan virker tobak?
Tobak er et såkaldt nydelsesmiddel. Brugen af tobak
er forbundet med en nydelseseffekt. Det er en gammel kendt
virkning af tobak. Det er der intet nyt i.
Nydelsesvirkningen af tobak opstår ved indtagelse af de
toksiner (gifte) som tobaksplanten indeholder. Den vigtigste
og mest kendte af disse gifte er nikotin. Nikotin minder på
mange måder om koffein, der er det aktive stof i kaffe og te.
Nikotin virker ved at tilbageholde et stof i hjernen der hedder
dopamin. Dette stof giver en følelse af velvære, og optræder
naturligt i hjernen. En lang række aktiviteter udløser dopamin i
hjernen. for at nævne et par stykker: sex, idræt, spisning af
mad, indtagelse af alkohol, kaffedrikning, latter. Det er en del
af menneskets naturlige kemiske belønningssystem. Der er altså
intet unaturligt i dette.
Før man begynder at bruge tobak, er der ingen tobakstoksiner i
kroppen. Man har det niveau af dopamin i hjernen som man nu en
gang har.
Opbygning af toksiner.
Når man begynder at bruge tobak, sker der en langsom
opbygning af mængden af toksiner i kroppen. Dette sker uanset om
man ryger, tygger eller næsesnuser tobak. Undervejs i denne
process får man typisk et antal lette nikotinforgiftninger. På
et tidspunkt har man nået det niveau af toksiner i kroppen der
bevirker at man har den ønskede nydelsesvirkning.
Og man forbruger ikke mere tobak end hvad der svarer til
dette niveau.
Tobak har altså den unikke virkning, at når man har opnået en
vis virkning, så søger man ikke at bruge mere tobak! Hvis man
forsøger at bruge mere tobak bliver man syg af
nikotinforgiftninger. På denne måde er tobak altså et sikkert
nydelsesmiddel.
Nå denne balance er opnået, har man tilvænnet sig en bestemt
niveau af tobakstoksiner.
Vedligeholdelse.
Uanset hvordan man bruger tobak, søger man at
vedligeholde niveauet af tobakstoksiner i kroppen. Dette sker
ved rygning af tobak og cigaretter eller ved tygning af tobak.
Da kroppen løbende udskiller toksinerne, må man løbende
tilføre flere toksiner, for at vedligeholde nydelseseffekten.
Dette sker ved at ryge eller tygge tobak i løbet af dagen.
Nydelseseffekten kan bedste beskrives som en forøgelse af det
naturlige niveau af velbehag som man har. Tobak virker altså ved
at løfte humøret en smule. Det gør en mere tolerant, mere
livsglad og i bedre humør. Når man ved en festlig lejlighed
konstaterer at alle de sjove og festlige mennesker findes blandt
tobaksbrugerne er det ikke nogen tilfældighed. Tobaksforbrug
øger simpelthen humøret. Det er derfor festen altid er bedst der
hvor rygerne er.
Ophør af brug.
Ophør af brug af tobak sker bedst gennem en langsom
aftrapning af brugen. Dette mindsker ubehaget ved ophør.
Meget kort fortalt betyder det at hvis man har et forbrug af
20 cigaretter om dagen, bør man foretage en gradvis nedsættelse
af forbruget. Dette kræver nogen viljestyrke, men medfører
samtidigt det mindste ubehag.
Hvis man ophører med brug af tobak, vil man kunne opleve et
ubehag. Dette ubehag beskrives i nyere litteratur som
abstinenser, men er ikke virkelige abstinenser.
Abstinenser er en alvorlig sag, med psykoser, modbydelige
hallicunationer og svære fysiske virkninger. Sådan noget kendes
ikke fra ophør af brug af tobak.
Det mest reele er at beskrive disse 'abstinenser' som et
ubehag.
Ubehaget ved ophør af brug af tobak varer typisk et eller
andet sted mellem 1 – 30 dage. I denne periode kan man være
noget gnaven eller tvær. Jeg vil udtrykke det på den måde at man
kan blive noget 'plim' i hovedet. Men der er ikke tale om
abstinenser. Undervejs i afvænningen er man underlagt sin egen
vilje. Det er derfor der ikke er tale om abstinenser.
Efter ophør.
Hvis man efter ophør af brugen af tobak konstaterer
at man er i dårligere humør end man plejer at være, og at denne
virkning vedbliver, så skyldes det ikke at man er
afhængig af tobak. Det skyldes den omstændighed at tobak
virker. Det løfter ens humør.
Man er derfor stillet overfor et valg. Man må acceptere at
ens humør er som det er, og derfor vænne sig til det, eller gå
tilbage til at anvende tobak, så ens humør kan blive det samme
som da man anvendte tobak.
Der er tale om et valg. Man må selv træffe det. Længere er
den historie ikke.
Røgtobakker.
Hvilke røgtobakker findes?
Der findes mange forskellige varianter af
røgtobakker. Variationerne dækker over vidt forskellige
smagsvarianter, tjærestyrker og nikotinstyrker.
En af de måder man kan karakterisere tobak på, er ved
forbrændingen. Tobak forbrændes på to måder. Den ene form for
forbrænding kaldes en sur forbrænding, den anden kaldes en
alkalisk forbrænding. Det har stor betydning for brugen af
røgtobak at vide hvilke af disse forbrændinger tobakken har.
Uden at gå i de kemiske detaljer med forbrændingen, gennemgåes i
det følgende de to former for forbrænding som røgtobak undergår.
Den sure forbrænding af
tobak.
Cigar- og pibetobakker forbrænder surt. Dette betyder
at nikotinen i tobakken frigøres i fri form.
Nikotin i fri form har let ved at fortætte sig. Det betyder
at i en cigar vil nikotinen fortætte i den uforbrændte del af
cigaren. Kun en lille del af nikotinen vil være at finde i
røgen, til at begynde med. Noget tilsvarende gør sig gældende
for pibetobak.
Efterhånden som cigaren eller pibetobakken forbrændes, vil
den fortættede nikotin igen frigøres.
Det betyder at jo længere ned man har røget cigaren eller
pibestoppet, jo mere nikotinstærk vil røgen være.
Denne egenskab ved tobaksrøgen gør at cigar- og piberygning
kræver nogen øvelse. Man kan let få en nikotinforgiftning hvis
man er uøvet.
Den alkaliske forbrænding
af tobak.
Cigaret- og shagtobak forbrænder alkalisk. Dette
betyder at nikotinen i tobakken frigøres i saltform.
Nikotin i saltform har svært ved at fortætte sig. Det betyder
at i en cigaret vil nikotinindholdet altid være helt jævn, fra
start til slut.
Denne egenskab gør at det er nemt at ryge cigaretter og shag
tobakker. Det er nemt at undgå at få en nikotinforgiftning.
Shag tobakker bruges typisk til at fremstille sine egne
cigaretter med.
Sidestrømsforbrænding.
De to nævnte former for forbrænding er dem der
foregåer i hovedstrømmen, dvs. den del der foregår ved sugning.
Når man ikke suger til forbrændingen, foregår der en passiv
forbrænding. Denne forbrænding er altid sur, dvs. nikotinen
findes i fri form. Dette bevirker at nikotinen fortætter meget
nemt.
Tobaksrøg undergår i øvrigt en lang række kemiske
forandringer kort tid efter dannelsen. Det betyder at den røg
som eventuelt indhaleres ved rygning, kort tid derefter vil have
forandret sig. Man kan altså ikke regne med at den påvirkning
som aktiv rygning medfører, kan overføres til omgivelserne, da
tobaksrøgen undervejs forandrer karakter.
Cigaretter.
Hvordan ryger man
cigaretter?
Cigaretter er runde hylstre af tyndt papir i hvilken
der er cigaret eller shagtobak. I den ene ende af hylsteret kan
der være et filter.
Hvis det er en filtercigaret, tændes cigaretten i den ende
hvor der ikke er noget filter. Hvis det er en filterløs cigaret,
er det ligegyldigt hvilken ende af cigaretten man tænder.
Forbrændingen i cigaretten holdes i gang ved at suge i den en
gang i mellem.
Inhalering.
Enkelte cigaretrygere ryger cigaretter uden at
indhalere røgen.
Hvis man imidlertid vil have glæde af tobakstoksinerne, især
nikotinen, bliver man nødt til at indhalere røgen. Inhalering
betyder at man trækker røgen ned i lungerne.
Cigaretrøg indeholder nikotin i saltform. Hvis denne skal
optages i kroppen, må man indhalere røgen.
Nydelsen ved at ryge opnås ved nikotinoptaget. Det kan give
en opkvikkende effekt at ryge en cigaret. Desuden tilføres
kroppen en mængde af de øvrige tobakstoksiner. Dette er med til
at vedligeholde nydelseseffekten.
Yder filteret på cigaretten
beskyttelse?
Ja. Filteret på en cigaret tilbageholder en del
tjærestoffer og partikler. Dette kan være med til at reducere
risikoen for at få lungeemfysem og kronisk bronkitis af at ryge.
Derimod reducerer det næppe risikoen for at få arteosklerose
eller büergers sygdom. Hvis du ryger cigaretter, og er ligeglad
med om du ryger med eller uden filter, så bør du absolut ryge
med filter!
Nogle cigaretrygere der ryger filterløse
cigaretter har den vane at ryge cigaretterne meget langt ned.
Det kan absolut ikke anbefales. Der er mange tjærestoffer
og partikler i den sidste del af cigaretten. Derfor bør den ikke
ikke ryges. Der er ikke mere nikotin i denne del af
cigaretten end i den øvrige del. Der er kun flere tjærestoffer
og partikler. I stedet for at ryge cigaretten helt i bund, giver
det mere mening at tænde en ny.
Filteret i filtercigaretter tilbageholder
ikke nikotin, som er en væsentlig kilde til tobaksnydelse.
Kan man lave sine egne
cigaretter?
Ja, det kan man bestemt.
Man kan rulle dem med løs cigaret- eller
shagtobak og løse ark cigaretpapir. Det har den fordel at man
kan lave sine egne nikotinstærke cigaretter. En del cigaret- og
shagtobak giver mere nikotinstærke cigaretter end dem man kan
købe. Jo mere nikotinstærke cigaretter man ryger, jo færre ryger
man.
Man kan også fremstille sine egne cigaretter med
en cigaretmaskine, cigarethylstre og cigarettobak. Disse
cigaretter kan man lave lige så nikotinstærke som man ønsker,
idet cigaret- og shagtobakker kan give en mere nikotinstærk
cigaret end fabriksfremstillede.
På grund af afgifter er egne cigaretter typisk
lidt billigere end fabriksfremstillede cigaretter. Men de
væsentligste grunde til at lave sine egne cigaretter er at man
selv er herre over hvor nikotinstærke de skal være, hvilke
tobakker der kommer i cigaretterne, og at man kan undersøge
tobakken som cigaretterne laves af.
Piber.
Hvordan ryges piber?
Med en pibe mener jeg en helt almindelig pibe, ikke
en vandpibe eller en chillum (en hashpibe). For at ryge pibe
skal man bruge en pibe, noget pibetobak, tændstikker og
piberensere. Pibebor og et instrument til at kratte pibehovedet
ud med er også en fordel, men ikke en nødvendighed.
Piberygning kræver traditionelt lidt ro, så man skal sætte
sig godt tilrette, før man giver sig i kast med at tænde sin
pibe.
Tag noget af tobakken, og put den i brændkammeret. Det er en
god ide at stoppe lidt i ad gangen, indtil man har fyldt
kammeret næsten op. Sørg for at der er god 'træk' i piben inden
du antænder den. Tænk på at når du tænder piben, så vil tobakken
udvide sig og følgelig reducere trækket. Derfor skal der være
bedre træk i piben før den tændes end du ønsker mens du ryger
den. Dette er noget der skal læres.
Tænd så piben med en tændstik. Sørg for at der kommer en bred
glød i tobakken. Måske skal du tænde to gange. Det kræver
øvelse.
Ryg piben langsomt. Sug for at holde gløden i live. Sug ikke
for ivrigt. Piben må helst ikke blive brændvarm. Det kræver
øvelse.
Du behøver ikke at indhalere røgen for at få
tobaksnydelsen. Du kan godt gøre det, men jeg synes du skal lade
være. Det er som sagt ikke nødvendigt at indhalere røgen fra
pibetobak for at optage tobakstoksinerne, som er en del af
nydelsen ved at ryge pibe. Toksinerne optages i munden.
Hvis piben sovser til undervejs (du skal nok finde ud af hvad
sovs er for noget!), så brug piberenseren til at opsuge sovsen.
Piberenseren stikkes ind i mundstykket, og trykkes forsigtigt så
langt ned i piben som muligt.
Lad være med at skille piben ad mens den er varm! Lad
mundstykket sidde i piben indtil den er kold.
Piben bør ryges helt til bunds, uden afbrydelser, hvis det
skal være ideelt. Men mange ryger kun stoppet ad små omgange.
Personligt synes jeg man skal ryge til bunds, men det er jo din
pibe, så du må selv om hvad du vil.
Når du er færdig med at ryge, skal kammeret tømmes for aske
og slagger. Når piben er kølet ned, bør man skille den ad og
rense den med en frisk piberenser. Så er den klar til næste
stop.
Inkarnerede piberygere har selvfølgelig flere piber, så de
ikke ryger en pibe i stykker. Det giver også variation at have
flere piber at vælge i mellem.
Der er også mange spændende tobakker at vælge imellem, især
hvis man går ind i en velassorteret forretning. Vælg gerne en
ordentlig tobak, selv om den koster mere. Nydelsen er højere ved
en god tobak, og når det kommer til stykket er ideen med
piberygning at det skal være en nydelse.
Cigarer og cerutter.
Hvordan ryges cigarer og cerutter?
Cigarer og cerutter er i princippet det samme, dog er
cigarer typisk større og indeholder bedre tobakker end cerutter.
Men de ryges på samme måde.
Forberedelse af cigarer.
En cigar skal forberedes før den ryges. Den ende der
skal i munden er spidset til. Den skal fugtes, og så skal den
'klippes'. Så er man klar til at tænde den.
Antændelse af cigarer og
cerutter.
Disse bør tændes med tændstikker. Hvis det er en stor
cigar man tænder, kan det være nødvendigt at tænde den i to
forsøg. Når der er en god glød, bør man ryge den med
eftertænksomhed og tålmodighed.
Man bør ikke indhalere røgen fra cigarer og cerutter. Det er
ikke nødvendigt for at opnå sin tobaksnydelse. Nydelseseffekten
opstår ved at man optager de toksiner der findes naturligt i
tobakken, og det foregår i munden. Derfor er inhalering ikke
nødvendig. Man vil nok også få sig en slem nikotinforgiftning
hvis man gør det!
Bemærk at nikotinmængden vil øges efterhånden som man ryger
længere ned i cigaren. Den sidste del af cigaren eller cerutten
afgiver således mere nikotin end den første del.
Det er lidt indviklet at forklare hvorfor det er sådan, men
det har at gøre med den frigivne nikotin. Denne fortætter nemt,
og bliver derfor hængende længere nede i cigaren. Under alle
omstændigheder vil nikotinstyrken øges jo længere ned man ryger
cigaren (til forskel fra cigaretter, der har den samme
nikotinydelse gennem rygningen).
Snus.
Hvordan bruges snus?
Snus er et af de mest interessante variationer
indenfor tobaksnydelse der findes. Snus fremstillet efter
svenske metoder er i dag (år 2005) så fint, raffineret og
sikkert et produkt at man nok ikke kan måle de små
helbredsmæssige skadelige effekter det måtte have. Det er med
andre ord 'nærmest harmløst'. Tidligere var brug af røgfri tobak
associeret med en meget svagt forøget risiko for dannelse af
mundkræft. Dette er ikke tilfældet for svensk snus.
Man kan selvfølgelig ikke blæse røgringe af snus. Men ellers
er det faktisk et meget godt tobaksprodukt. Man får det samme
spark ud af svensk snus som man gør af cigaretter. Det er
bestemt ikke uden evner. Og så skader det altså ikke dit helbred
på nogen måde.
Det bedste svenske snus produkt er portionspakket snus. Det
er af en eller anden besynderlig årsag forbudt i EU, undtagen i
Sverige. Men men kan jo tage et smut til Sverige og købe et
lager til en måneds forbrug. Bemærk at snus er et ferskt
produkt, så det bør opbevares i køleskab indtil man tager det i
brug.
Hvordan bruges snus?
Portionspakket snus er det nemmeste at bruge. Det
placeres bedst under overlæben, enten i højre eller venstre
side. Hvis man mærker efter med tungen, er der nærmest to kamre
bag overlæben. Det er i et sådant 'kammer' at man anbringer
snuset.
Der er også andre muligheder for placering, f.eks. under
underlæben, hvor der også er en slags kamre.
Hvis man bruge løs snus, skal man tage et 'klem' af snus og
lægge det et af de nævnte steder.
Et klem af snus er det der kan klemmes ind mellem pege- og
tommelfinger. Brug endelig snus med forsigtighed, for det er et
meget stærkt produkt. Snus er drøjt i brug. Regn derfor med at
prisen for at bruge snus er meget lavere end for at bruge
cigaretter.
Snus posen eller snus 'klemmet' bliver i munden fra et par
minutter op til en time, afhængig af hvordan du foretrækker din
nydelse.
Hvis du ikke kender din foretrukne nydelse, kan det være at
du får et par nikotin forgiftninger undervejs. Du kan også få
hikke. Hvis du får hikke bruger du produktet forkert, eller i
for stærke mængder. Det kræver nogen øvelse at bruge snus. Men
har du først lært det, skulle det ikke være noget problem.
Tobakspastiller.
Hvordan bruges tobakspastiller?
Tobakspastiller er små ruller af tobak. Disse
pastiller er en videreudvikling af skrå, og anvendes på samme
måde som skrå. Denne beskrivelse gælder altså også for skrå.
Man køber tobakspastiller i en lille æske, på størrelse med
en flad tændstiksæske. Der ligger mellem 20 og 50 pastiller i
sådan en æske, afhængig af mærke og fabrikat. Skrå købes i en
lille pung, som er en mindre udgave af de tobakspunge som man
køber pibe- eller løs cigarettobak i. Skrå er sovset, dvs.
fugtet i en lage.
En tobakspastil placeres i munden på samme måde som snus,
dvs. under overlæben, i en af de to 'lommer' der findes. Man kan
også placere tobakspastillen andre tilsvarende steder i munden,
men jeg anbefaler at starte under overlæben.
Først vil pastillen afgive en tilsat smag, f.eks. lidt
lakridssmag, men senere vil smagen blive mere tobaksagtig.
Pastillen efterlades på sin plads i alt mellem 5 minutter og en
time. Når man er blevet mæt, eller pastillen er suget tom for
tobakstoksiner, spyttes den ud, men ikke på gulvet eller rundt
omkring. Det er ikke farligt at sluge pastillen, men det kan
give lidt mavevrøvl at gøre det.
Dette tobaksprodukt er nok det nemmeste af de røgfrie
produkter at anvende, så det kan være en god ide at starte med
det.
Nikotin forgiftninger.
Hvad er en nikotinforgiftning?
De fleste tobaksbrugere har prøvet at blive
nikotinforgiftede. Det er nok ikke alle der er klar over hvad
der hændte dem, men her er forklaringen på hvad en
nikotinforgiftning er og hvorfor den opstår.
Når man anvender tobak enten gennem rygning eller tygning,
sker der et optag af tobakstoksiner. Optaget af disse toksiner
medfører et mildt velbehag.
Hvis man imidlertid kommer til at bruge for meget tobak, så
oplever man en nikotinforgiftning. Sådan en forgiftning er ikke
farlig, men kan være ret ubehagelig. Symptomer på
nikotinforgiftning er svimmelhed, ubehag, kvalme. Der er ingen
grund til at gå i panik over en nikotinforgiftning. Den går over
ad sig selv, men man må endelig ikke bruge mere tobak før
forgiftningen er overstået. Det kan tage en times tid. Hvis man
ønsker at modvirke forgiftningen anbefales det at drikke noget
vand. Herved får kroppen lejlighed til at skylle de overflødige
toksiner ud af kroppen.
Nikotinforgiftningerne spiller en rolle i at opdage hvilket
forbrug af tobak man skal have. Al brug af tobak indebærer i
starten at man oplever sådanne små forgiftninger. Disse
forgiftninger er ikke farlige, men de kan være ubehagelige. Bær
over med dem.
