Noget om propaganda.
Som borgere i den 'vestlige' verden lever vi med en
forestilling om at vi har ytringsfrihed og en 'fri' presse. På
det grundlag føler vi os oplyste.
Hvad de færreste er klar over, er hvor stor en mængde
propaganda vi påvirkes af i den 'frie' presse. Mange 'nyheder'
er flettet sammen med propaganda budskaber eller indhold der
skal tjene bestemte formål. Vi er i sandhed mere hjernevaskede
end vi er oplyste.
Der udgives mange lærebøger i propaganda. Interessen for
lærebøgerne er stigende. Følgelig kan man udlede at brugen af
propaganda må være stigende. Det er naturligvis forklaringen på
de mange besynderlige historier om 'sundhed' der er dukket op i
nyhederne.
Det er ikke muligt at give et fuldstændigt billede af hvad
propaganda er i løbet af en kort artikel. Men det er muligt at
skitsere et overblik over propagandaen og dens natur. Det er
hensigten med denne artikel.
Hvad er propaganda?
Det er meget svært at give et præcist billede af hvad
propaganda er. De mennesker der laver propaganda er ikke
interesserede i at man skal opdage den. Derfor må propagandaen
være diskret.
Kort fortalt er propaganda en række indtryk som man udsætter
individer for, med det mål for øje at påvirke deres opfattelse.
Denne type påvirkninger findes typisk i ord, sætninger,
billeder, tal, rygter, myter, 'videnskab' og 'økonomi'. For at
disse påvirkninger skal virke, er det vigtigt at de gentages
igennem længere tid. Frem for alt skal påvrkningerne udsendes på
en måde så man ikke opdager propagandaen. Hvis man bliver
opmærksom på propagandaen, vil den ophøre med at virke.
Hvad er formålet med propaganda?
Formålet med propaganda er altid at inducere handling. Hvis
ikke en serie påvirkninger har til hensigt at inducere handling,
så er det ikke propaganda.
De handlinger man ønsker at inducere med propaganda kan være
meget forskelligartede. Det kan være at propaganda skal påvirke
dig til at købe en bestemt vare. Det kan være at propaganda skal
påvirke dig til at holde op med at ryge. Det kan være at
propaganda skal påvirke dig til at sende rygere udenfor mens de
ryger.
Under alle omstændigheder er det vigtigt at forstå at
propaganda skal inducere handling (eller forhindre handling).
Hvem laver propaganda?
De personer der fremstiller propagandaen kaldes
propagandisterne. De representerer typisk en politisk bevægelse,
statslige institutioner eller private foretagender. De der
bliver udsat for propagandaen kaldes de propagandiserede.
Hvad skal der til for at propaganda kan virke?
Propaganda bæres af forskellige medier. I dag vil det typisk
sige TV, radio, aviser og internet. Men også litteratur,
billeder og bygninger kan være bærere af propaganda. Her vil vi
dog begrænse os til at betragte TV, radio, aviser og internet.
Hvis man skal lave propaganda, bliver man nødt til at have
adgang til alle propagandaens kanaler. Den propaganda man
udsender skal optræde i alle medier. Propagandaen skal desuden
optræde hyppigt og vedholdende for at virke.
At skrive et læserbrev eller uddele nogle brochurer er ikke
propaganda. Det er for svagt til at være propaganda.
Et tidsaktuelt eksempel.
Som vi har påpeget ofte, er alkohol det næste der står for
at blive dæmoniseret af 'sundhedsbølgen'. Jævnligt dukker der
historier op i TV, radio og aviser om alkohol. Den snigende
dæmonisering af alkohol er allerede i gang.
Propagandister bruger en række emotionelle kneb til at få
propagandaen til at glide ned. I det følgende citeres en nyhed.
Bagefter skal vi se hvilket kneb der er blevet brugt. Det er
følgende nyhed, fra Politiken den 10 juni 2008:
Kontrol med alkoholreklamer
skærpes
Forbrugerombudsmanden og Alkoholreklamenævnet samarbejder nu
i kampen mod ulovlige alkoholreklamer.
Børn og unge skal beskyttes mod
reklamer for alkohol, og nu bliver der strammet op på indsatsen
med et samarbejde mellem Forbrugerombudsmanden og
Alkoholreklamenævnet.
Fremover sker der en langt strammere
koordination ved behandling af klager. Forbrugerombudsmanden,
Henrik Øe, ser det som en forstærket våben over for
alkoholproducenterne.
»Børn og unge er særligt
påvirkelige, når det kommer til markedsføring, og det er forbudt
at spille på indtagelse af alkohol i markedsføringen over for
denne målgruppe. Med aftalen er der lagt op til en meget klar
linje over for alkoholproducenter, der ikke tager tilstrækkeligt
hensyn i markedsføringen«, siger Henrik Øe.
Nævn og ombudsmand orienterer
hinanden
Hvis erhvervsdrivende ikke retter sig efter kritik fra
Alkoholreklamenævnet, bliver sagen nu sendt videre til
Forbrugerombudsmanden, hvilket tidligere ikke skete automatisk.
Samtidig vil Forbrugerombudsmanden
og Alkoholreklamenævnet fremover orientere hinanden om sager og
afgørelser. Hos Alkoholreklamenævnet ser man også frem til
forbedringen.
Den oprindelige nyhed kan læses
her.
Nu vil det være på sin plads at stille et spørgsmål:
Synes du den skitserede regulering
er rimelig?
Hvis du synes den er rimelig, så er du faldet for et
propaganda kneb. Det er knebet med 'børnene'.
Brugen af børn er et klassisk trick for propagandister. Hvis
man kan problematisere et eller andet i relation til børn, så
bliver man lettere manipuleret. Voksne mennesker har en naturlig
trang til at yde beskyttelse overfor børn. Det gør voksne
mennesker sårbare overfor manipulation baseret på betragtninger
om børn.
I det aktuelle eksempel er alkoholreklamer iscenesat som et
problem overfor børn. Nøgternt vurderet er børn ikke særligt
interesserede i alkohol. De er interesserede i at lege, sove
eller spise. Men alkohol har ikke deres interesse. Ergo er
koblingen mellem børn og alkoholreklamer iscenesat for at
påvirke til en imødekommenhed overfor indskrænkninger af
alkoholreklamer.
De propagandister der står bag den ovenfor citerede nyhed er
udmærket er klar over hvad de gør. Deres hensigt er at forbyde
reklamer for alkohol. Måske er deres langsigtede mål endda at
forbyde alkohol. De starter forbudsbølgen ved at bruge børn.
Et stykke klassisk propaganda.
Propaganda i det omfang som vi kender det i dag, har sit
udspring i perioden før og under første verdenskrig. Dengang
opdagede man hvilken indflydelse massiv, ensidig propaganda kan
have på hele nationer. Såvel amerikansk som britisk
krigspropaganda var meget effektiv. Erfaringerne herfra blev
studeret flittigt i årene efter første verdenskrig.
Da den anden verdenskrig gik i gang i 1939, begyndte
krigspropagandaen igen. Fra denne periodes propaganda skal vi
fremhæve et enkelt eksempel.
Efter amerikanernes indtræden i krigen i 1941, fremstillede
det amerikanske militær en række propagandafilm. Disse film blev
forevist soldater, for at de kunne forstå hvorfor de blev sendt
i krig. Denne serie af film er klassiske propagandafilm. Filmene
kendes under navnet “Why we fight”. Moderne lærebøger i
propaganda henviser til denne serie af film.
Fra serien har vi valgt “Why we fight – divide and conquer”
fra 1943. Vi har valgt den, fordi der er flere eksempler på
hvordan børn bruges i propagandamæssig øjemed. Nogle af
eksemplerne er ganske diskrete. Et enkelt eksempel er meget
dramatisk.
Filmen er på engelsk. Der er ikke danske undertekster. Filmen
er lagt på YouTube. Den er opdelt i 6 underafsnit à 10 minutter.
Har man mod på at se den, er der meget at lære om propaganda.
Why we fight – divide and conquer.
(Danmarks Rygerforening, den 29. juni 2008)