Nordjyske 25. juli 2009 under Synspunkt i avisen:
Knud Wilson Læge, Rypevej 18, 9970 Strandby
TOBAK: Den industrialiserede verden er i dag præget af et stort udbud af
nydelsesmidler, der påvirker menneskene både psykisk og fysisk og ud fra deres
virkning kan samles under begrebet: narkotika.
Det er samtidig grundlaget for en sundhedsdebat, som vi ikke kunne forestille os
i de ulandssamfund, hvor mange lever på sultegrænsen. En samfundsform, der
tidligere dominerede menneskenes verden.
På
den ene side har vi Darwins udviklingslære, der fortæller om naturens
betingelser med en hård udvælgelse i en kamp mellem de levende organismer. På
den anden side har vi samfundet, der beskytter den enkelte. To modsatrettede
kræfter, der præger debatten, hvor det er svært at afgøre, hvad der er sandhed,
og hvor det mest udbredte narkotikum er livsløgne med mange skjulte motiver.
Som det er beskrevet i Darwins udviklingslære, prøver naturen at tilpasse de
levende væsener til den verden, vi lever i. Det gælder også i den
industrialiserede verden, hvor de gener, der ikke passer til problemerne, uddør
gennem en hård udvælgelse.
Karl Bornhøft er sundhedsordfører for SF, der er et arbejderparti, som går ind
for Darwins udviklingslære. Når Karl Bornhøft rejser en debat om fedme, så vil
det være naturligt samtidig at omtale anoreksi, der er et voksende problem
blandt unge piger og formentlig fremprovokeret af et skønhedsideal, der har sin
baggrund i kampagnen mod overvægt. Det samme ser vi i overdreven sport, hvor
både kvinder og mænd byder kroppen mere, end den er skabt til, og i det, jeg her
omtaler, er det tankevækkende, at et af de første steder, hvor de omtalte
misbrugskomplikationer viser sig, er inden for forplantningen med en nedsat
fertilitet.
Karl Bornhøft omtaler lungekræft, der er en sygdom, som er tidoblet efter sidste
verdenskrig. Tobak har man haft siden 1492, da man fandt Amerika, og det er
sikkert ikke sundt, men det er klart, at der er kommet en ny faktor i lungekræft
og kræftsygdomme i andre dele af luftvejene samt blærekræft. Her er udsættelsen
for støv af forskellige typer utvivlsomt en væsentlig faktor. Det er forhold,
som propagandaen mod tobak i høj grad dækker over til skade for talrige
mennesker og ikke mindst industriarbejdere.
Propagandaen mod tobak udgår her i landet fra Kræftens Bekæmpelse, der er en
pengemaskine, hvor man har ansat en del læger med store titler som overlæger og
andre fordele. Indsamlingerne til foreningen hviler i høj grad på et politisk
ansvar, men hvor meget kontrol har politikerne med samme forening? Kræftens
Bekæmpelse betaler ca. 40 % af al kræftforskning her i landet, og den store
kapital samt de ansatte læger kommer således i høj grad til at dominere inden
for dette område.
Forskning med anden opfattelse eller kritik af propagandaen fra foreningen er
absolut ikke velkommen, men mødes med angreb af både personlig karakter og
usande påstande. Kræftens Bekæmpelse omtales som nær samarbejdspartner i
Sundhedsstyrelsens kræftplan og går i dag i spidsen, når man skal fortælle
danskerne, hvor fantastisk kræftplanen virker. At politikere fra de såkaldte
arbejderpartier ukritisk støtter denne propaganda er mere end ejendommeligt og
ikke særlig tillidsvækkende.
Når en politiker som Karl Bornhøft skriver om, hvad samfundet har råd til at
ofre på sundhedsforebyggelse, så er det et spørgsmål, om det ikke er
politikerne, der på en nem og ansvarsløs måde og med tomme, men kostbare ord
vælter problemet over på borgerne ved at øse penge ind i et offentligt
sundhedsvæsen, der ikke fungerer.
Det danske sundhedsvæsen har gennem flere år haft store problemer, men lige så
klart er det, at vi her i landet ligger helt i top med antal af læger i forhold
til indbyggere, og kravene om flere penge til samme sundhedsvæsen har vi hørt om
i mange år med tilsvarende bevillinger, uden at det synes at hjælpe.
Det, der præger vor viden i dag, er nok mest, at den fremlægges meget monomant
med ringe mulighed for debat. Det var nok klogt, om flere politikere gav sig tid
til at sætte sig ind i tingene og søgte en mere åben debat.
