Rygersamarbejde i Holbæk
Dato 4. januar 2012
Søndag den 15. januar 2012 afholder singlerygerforeningen i Holbæk og Danmarks Rygerforening deres første møde sammen. Mødet afholdes på Konsul Beyers Alle i Holbæk.
Frank Pedersen, formand for Danmarks Rygerforening oplyser, at han og initiativtageren til singlerygerforening i Holbæk, Mona Kahalani flere gange har snakket i telefon sammen. Resultatet er blevet en aftale om mødet den 15. januar 2012. Der er flere ting der knytter os sammen.
Begge foreninger ønsker en mulighed for at kunne gå på restaurant, hvor der er plads, rum og frihed til at kunne nyde mad, drikkevarer og tobak, uden at skulle udenfor. Begge foreningen mener, at rygeloven bør liberaliseres, således at indehavere af restauranter selv kunne bestemme, om der må ryges på deres etablissement. Det ville være en lempelse, der kunne give "frit valg". Vi er sikre på, at mange restauranter vil bevare deres røgfrie miljø – det ville give plads både ikke-rygere og rygere. Vi er enige om, at mennesker, der ikke ønsker at udsætte sig selv for tobaksrøg, skal kunne fravælge røgen.
Vi håber på et godt, konstruktivt og fornuftigt samarbejde, der måske kunne resultere i fælles arrangementer. Man kan sige, at vi lige har en lille udfordring. Den ligger i, at Danmarks Rygerforening ikke skeler til om vores medlemmer er single eller ej og singlerygerforeningen i Holbæk kun er for singler.
Mona og Frank er begge enige om, at vi ved et samarbejde kan stå bedre, end hvis vi skulle arbejde hver for sig i en fælles sag – begge ønsker bedre forhold til og for rygerne, naturligvis i respekt for de mennesker der ikke ønsker at udsættes for tobaksrøg. Det kan ikke være rigtigt, at regeringen med forbud og kontrol, skal bestemme hvordan danskerne ønsker at leve deres liv.
Senest opdateret (Onsdag, 04. januar 2012 21:00)














