Forside Presse Tobak skal skjules ved tvang - forbud

Tobak skal skjules ved tvang - forbud

Tobak skal skjules ved tvang – endnu et forbud.

31. december 2011

Så ønsker regeringen endnu et forbud for det danske folk. Danmarks Rygerforening følger naturligvis med i debatten omkring tobakshysteriet, ja faktisk følger foreningen generelt med i forbudsdebatten på alle områder, og Danmark begynder snart at ligne det gamle DDR og Nordkorea – al magt til politikerne, som er godt i gang med at fratage befolkningen tillid, frihed, ansvar og selvstændighed. Politikerne ved bedst, hvordan den enkelte danskers livskvalitet bør være. Derfor tænker politikerne for det enkelte individ. Nogle lande har én diktator – i Danmark har vi 179, dog ved Danmarks Rygerforening godt, at der er enkelte politikere der er imod dette forbudsregime.

Danmarks Rygerforening stiller sig undrende overfor for forslaget, bl.a fordi politikerne måske er så naive, at de tror på devisen "ude af syne – ude af sind". Sådan forholder det sig absolut ikke. Det virker også dybt underligt, at regeringen sætter afgifterne op for at få nogle penge i statskassen, og efterfølgende vil regeringen skjule indtægtskilden for offentligheden, ligeledes vil butikkerne stå overfor en ekstraudgift til skabe, der skal stå i det skjulte og det vil sandsynligvis også kunne mærkes i form af længere ekspeditionstid i den enkelte forretning. De butikker/forretninger, der handler med tobak får altså en ekstraudgift, som forbrugerne skal betale i form af højere priser – kalder regeringen dette for iværksættelse af vækst i Danmark.

Regeringen må forstå, at det skjulte og forbudte i langt de fleste tilfælde er det mest interessante, men tilsyneladende overskygger sundhedspolitikken alt andet, på trods af at der i hele Europa er dokumentation for at rygeloven i landene, herunder rygepolitikken World Wide, ingen sundhedsgevinst giver – for Danmarks vedkommende, kan det læses i Sundhedsstyrelsens 2 års evalueringsrapport.

Danmarks Rygerforening mener, at der er mange og vigtigere udfordringer regeringen kunne tage sig tid til at arbejde på. Vi skal have øget væksten, styr på finanskrisen, ledigheden skal ned, bedre og tryggere vilkår for vores børn/unge og ældre, og så skal vi ikke glemme at hjælpe de mennesker der lider af depression, stress og andre psykiske lidelser. Ifølge WHO dør der faktisk flere mennesker af stress end af de såkaldte ryger relaterede sygdomme.

Se det i øjnene, tobakken er kommet for at blive – ligesom Internettet, og lad os sammen få det bedste ud af dette. Vi kan også konstatere, at cigaretsalget er konstant stigende. Der blev i 2010 solgt næsten dobbelt så mange cigaretter som i 2003.

Danmarks Rygerforening er i besiddelse af et undersøgelsesresultat om, hvad danskerne mener om forbuddet. Undersøgelsen er baseret på langt over 20.000 personer og resultatet taler for sig selv – omkring 75% mener, at forbuddet er helt ude i hegnet. Så kære regering kom ud i virkeligheden og beskæftig jer med langt vigtigere opgaver – stop hysteriet omkring tobak, som er en lille biting i forhold til øvrige problemer i Danmark.

Senest opdateret (Lørdag, 31. december 2011 09:18)

 
Banner
Vores besøgstal
mod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_countermod_vvisit_counter
mod_vvisit_counterIdag81
mod_vvisit_counterIgår112
mod_vvisit_counterDenne uge285
mod_vvisit_counterDenne måned2856
mod_vvisit_counterI alt178248

Din IP: 38.107.179.231
I dag: 22. Feb 2012
Vælg sprog / Choose language