4. december 2011

Usund og udstødt.
Skrevet af (navn kendt af foreningen) bach.scient.soc ved Københavns Universitet.

Usunde danskere bliver stigmatiseret. De skammer sig over deres livsstil og søger væk fra fællesskabet, selvom livsstilen er udtryk for et bevidst valg.  Dette er konsekvenserne af en ensretning af befolkningen, påpeger en sociolo-gisk undersøgelse.

Er det ikke på tide, at du kvitter smøgerne?  Skulle du ikke tage at spise lidt mere grønt? Og hvad med at dyrke noget mere motion?

Vi kender alle disse velmenende råd, som venligt serveres for vores ”usunde” medmennesker, i håbet om at de ændrer deres skadelige livsstil. Vores forsøg på at hjælpe rygerne, de tykke og andre, der lever usundt, har karakter af en bjørnetjeneste. I vores iver efter at målrette indsatsen imod specielle grupper, har vi udsat dem for stigmatisering.

Usund i et sundt samfund
I et afsluttet bachelorprojekt, har jeg i samarbej-de med Kári Johannesen og Søren Larsen, undersøgt de sociale og psykiske konsekvenser, der er forbundet med at leve usundt i et ”rygnings- og chokoladeforskrækket” samfund. Projektet baserer sig på en række interviews med forskellige danskere – nogle der opfatter sig selv som sunde, og nogle der opfatter sig selv som usunde.

De ”sunde” får ros fra omverdenen, når de går i fitness eller takker nej til søde sager, mens de ”usunde” får ris og løftede pegefingre, når de sløjfer motionen og takker ja til kagen. Interviewpersonerne beretter alle om et ensrettet samfund, hvor det sunde liv synes at være lig med det gode liv. Det resulterer i at ”usunde” begynder at skamme sig over sig selv, de trækker sig tilbage fra fællesskabet eller bliver vrede på deres omverden.

Rygning i smug
”Det kan godt blive flovt, når man har fanget sig selv i nærmest at have kæderøget i andres nær-vær”. Vi befinder os i en lejlighed på Vesterbro. Ordene kommer fra en ung 23-årig kvinde, der bor her. Hun er en moderne og målrettet stude-rende, der er i gang med kandidaten på CBS. Hun føler sig generelt sund, på trods af, at hun ryger. Kvinden dyrker regelmæssig, motion og spiser nogenlunde fornuftigt. Jeg kalder hende Pia, men det er ikke hendes rigtige navn. Hun har valgt at være anonym i denne artikel, da hun ikke ønsker at skilte med sin usunde vane. Det image, man som ryger sender, er, som Pia siger: ”ikke synderligt tiltrækkende.”

Det utiltrækkende image, og den skam, der er forbundet med usunde vaner, står Pia ikke alene med. Flere af interviewpersonerne i undersøgel-sen har lignende oplevelser. For nogle resulterer skammen i, at de søger væk fra fællesskabet og skjuler deres ”laster”. Eksempelvis fortæller en tyk ”usund” mand, at han ikke ønsker at spise fastfood i selskab med andre. Den tykkes fast-foodspisning og rygerens hvæs på cigaretten bliver stigmatiseret og tolket som udtryk for at være en viljesvage person.

Det gode liv med smøger og chokolade
Tilbage i lejligheden på Vesterbro, fortsætter interviewet. Pia fortæller, at hun ønsker at kvitte smøgerne, men at viljen til at stoppe, endnu ikke har været lige så stærk som afhængigheden af nikotinen. Man kan argumentere for, at Pia er svag, at hendes skam skyldes hendes manglende vilje, og at stigmatiseringen derfor rammer plet. Der er ingen tvivl om, at mange rygere befinder sig i samme situation som Pia.

Man får imidlertid et forkert og unuanceret billede af rygere og andre ”usunde”, hvis man alene ser dem, som viljesvage personer, der er ofre for deres fysiske behov. I bachelorprojektet undersøgte vi sammenhængen imellem inter-viewpersonernes faktiske liv, og det liv de drømte om. De fleste udtrykker, at deres livsstil er i overensstemmelse med den måde, de ønsker at leve på. De ”usunde” i undersøgelsen, har valgt at leve et nydelsesfuldt liv, med de sundhedsrisici, der er forbundet med det, frem for at leve et sundt og mere asketisk liv. De har truffet deres valg på baggrund af et oplyst grundlag.

Henvist til gaden
Stefan Garvig, der er bestyrelsesmedlem i Dan-marks Rygerforening, slår til lyd for, at cigaretter, på linje med alkohol og chokolade, er et nydel-sesmiddel, man bevidst vælger til i sit liv. ”Det er et personligt valg, om man vil ryge eller ej.” Stigmatiseringen af rygeren tegner imidlertid et billede af et menneske, som ikke selv har valgt sin egen skæbne – et menneske, der derfor har brug for hjælp. Denne hjælp tilbyder staten, også, uden at du behøver bede om den. Gennem kampagner og lovændringer forsøger staten således at regulere befolkningen.

Stefan Garvig anerkender, at rygeforbuddet kan have en effekt på nogle rygere, der får den sidste hjælp til at komme af med en belastende afhængighed. Men tilbage står de, der nyder tobakken, og som ikke ønsker at sige farvel til den nydelse.  ”Vi bliver sendt ud på gaden for at ryge, og vi bliver nogle gange sendt helt ud fra matriklen,” siger han i et lidt opgivende toneleje.

Stefan Garvig, der kæmper for mere rimelige forhold for rygerne, føler ikke, at han er viljesvag eller ufornuftig, men han føler sig udstødt!