Der er tændt op i grillen, og kullene er ved at blive varme. Røgen fra optændingsblokke og kulbriketter bølger op fra grillen og indhyller haven i et røgtæppe. Den lune eftermiddagsbrise bærer røgen ind gennem den åbne havedør til stuen.

- Er det i orden, at jeg tænder en smøg?, spørger jeg høfligt værtsparret.
- Ja, men du må blive udenfor. Vi vil ikke have tobaksrøg inde i huset!, lyder svaret prompte og bestemt inde fra den tætte grillos i stuen.

Snart er grillen klar, og bøfferne kommer på. Igen klædes haven i en røgdragt, denne gang fra neddryppende dressingolie og fedt fra bøfferne på grillen. Vindretningen er uændret, stuen er atter fyldt med røg fra grillen – og tobaksrygning indendørs i den røgfyldte stue er fortsat på det strengeste forbudt.

Ka’ du se komikken?

Så skal vi til bords! Forretten er Sol over Gudhjem med røgede sild i rigelige mængder. De, som er bange for de rå æggeblommer, kan i stedet delikatere sig med røget torskerogn med tilbehør.
Hovedretten er de grillede bøffer, der har suget til sig af den liflige grillrøg, og som ser så lækre ud med deres mørke, sprødstegte stegeskorpe og den næsten sortbrændte kant.
(Var der nogen, der sagde kræftfremkaldende nitrosaminer?)
På krydderibakken står der røget sydesalt fra Læsø.
Senere får vi kaffe og avec, bestående af en single malt-whisky med kraftig røgsmag.

Ih, hvor er det altså pragtfuld at sidde her og nyde tilværelsen, konstaterer værtinden sammen den stolte kok og husfader, der begge netop er holdt op med at ryge.
Og vi savner slet ikke smøgen efter maden!, pointerer værtinden, da jeg haler mine cigaretter op af jakkelommen.
Til lykke med det, svarer jeg høfligt. Men I har jo i dag også fået røg fra hvad der svarer til et helt karton smøger, tilføjer jeg med et skælmsk smil.

Ka’ du se komikken?

Hjemturen fra de røgfrie værter og deres røgfrie stuer foregår med de røgfrie tog. Ventende på perronen kan jeg høre den dybe rumlen fra lokomotivet, der kommer nærmere og nærmere, og snart ruller toget forspændt et stort diesellokomotiv ind på stationen. De overdækkede perroner holder ikke bare på sommervarmen, men også på dieseludstødningen fra lokomotivet, der ikke stopper motoren, mens det holder stille på stationen. Snart er luften under perronens overdækning tyk af blå dieselos.

- Ka’ du så se at få slukket den smøg!, lyder det fra en gesjæftig og tjenstivrig tog-medarbejder.
- Der må ikke ryges her på perronen. Hvis De skal ryge, må De gå udenfor!, lyder det beordrende fra den irettesættende tjenestemand, der næsten er ved at blive kvalt af dieselosen.

Ka’ du se komikken?

Det er ikke nemt at være ryger i vore dage. Skal vi nyde en smøg, bliver vi bogstavelig talt sat uden for døren. Når vi antyder, at lidt røg fra en smøg vel ikke kan genere nævneværdigt i forhold til røgen fra de godkendte ose-anordninger, bliver vi mødt med lodrette ordrer om sporenstregs at gå udenfor, hvis vi absolut skal forpeste luften.

Komikken synes at fortone sig i grillrøg, udstødningsos og røgmættede madvarer. Og så har jeg slet ikke nævnt de hyggelige brændeovne, som om vinteren fylder den frostklare luft med en ”liflig duft” fra den desværre ikke altid rene forbrænding i brændeovnen.

God sommerrøg!