Forbudskommissionens befalinger:
Af Søren Højbjerg og Majbritt Carlsson

Under stor mediebevågenhed offentliggjorde regeringens forbudskommission sin rapport om, hvordan danskernes levevis kan manipuleres med påskud i sundhed. Det skete den 21. april 2009.

Forbudskommissionen rejser spørgsmålet om, hvor meget staten kan tillade sig at blande sig i individets levevis. Spørgsmålet kan i realiteten besvares meget enkelt. Staten skal overhovedet ikke blande sig. Vi ser, at lige så snart staten blander sig i noget spørgsmål, der angår individets levevis, så ender det med, at man med bureaukratisk nidkærhed regulerer og begrænser individet ned til mindste detalje.

I det følgende vil vi gennemgå de 8 befalinger i forbudskommissionens rapport, der omhandler rygning.

1. Tobaksafgiften fordobles i forhold til niveauet i 2009 gennem forhøjelse af stykafgiften, så prisen for en pakke cigaretter bliver ca. 50 kr. Tobaksafgiften pristalsreguleres løbende.

Den uundgåelige konsekvens af dette er, at salget af kontrabandecigaretter vil stige til mellem 20 og 40 %. Dette dokumenteres af erfaringer fra Irland, Storbritannien, Norge og Canada. Hvis folketinget vedtager dette, så skaber lovgiverne, med åben pande, kriminalitet. Den langsigtede konsekvens vil være, at kriminelle operatører helt overtager handelen. Dette vil medføre gadekampe, skyderier og mord, når banderne kæmper om tobaksmarkedet.

2. Rygning forbydes indendørs, bortset fra i eget hjem.

Internationale erfaringer demonstrerer at ca. 10 % af alle værtshuse lukker i kølvandet på et rygeforbud. En del af de tilbageværende værtshuse vil overleve ved, at bryde rygeforbuddet og endelig vil der opstå smugværtshuse. I USA kaldes sådanne smugværtshuse ”Smokeeasies”.

Et totalt forbud mod rygning på værtshuse skriger på civil ulydighed. På grund af civil ulydighed blandt rygerne har myndighederne i Holland fuldstændig opgivet, at håndhæve rygeforbuddet. Hollænderne ryger, hvor det passer dem. Med de foreslåede begrænsninger vil rygerestriktionerne i Danmark blive strammere end de er i Sverige. Svenskerne slår sig på lårene af grin. De har, med forbudskommissionens rapport i hånden, helt uden diskussion, overtaget håneretten over danskerne. Svenskerne har for længst erfaret, at man ikke kan berøve en befolkning dens nydelsesmidler.

3. På alle uddannelsesinstitutioner forbydes rygning på institutionernes område.

Dette tjener to formål. Det ene er at udstille rygere negativt. Det vil forøge hadet imod rygere. Det andet er et forsøg på, at skabe præcedens for, at gennemføre rygeforbud udendørs. Det er en del af forberedelserne til et fremtidigt totalt tobaksforbud.

4. Der indføres forbud mod synlighed af tobaksvarer på salgssteder.

Denne befaling går ud på at afnormalisere tobak som handelsvare.

Konsekvensen vil være, at alle forhandlere af tobak får en engangsudgift til nyt inventar og ændret indretning af deres forretninger. Der ud over opstår en merudgift til besværlig betjening af aflukkede skabe. Da tobak sælges med vejledende udsalgspriser, så vil udgifterne til disse tiltag lægges på andre varer. I sidste ende bliver det kunderne (også ikke-rygerne), der kommer til at betale for alt dette.

Oven i dette tvinger befalingen de forretningsdrivende til, at skjule de varer som de lever af at sælge. Det er ren chikane af selvstændige erhvervsdrivende.

Befalingen har ingen effekt på rygernes køb af tobak. Forbudskommissionen påstår, at forbuddet vil afskaffe et impulskøb af tobak, som ikke eksisterer. Tobaksprodukter impulskøbes ikke.

Hvis tobaksprodukter er skjulte, så vil det være sværere for nye producenter, at komme ind på tobaksmarkedet. Det betyder, at konkurrencen på tobaksmarkedet fastfryses til skade for forbrugerne. I værste fald vil kontrabande salg være den faktor, der bliver brugt til, at åbne for nye produkter.

Der er tale om rent chikane. Det tjener udelukkende det formål, at lægge rygere for had.

5. Håndhævelsen af det eksisterende forbud mod salg af tobak til personer under 18 år skærpes.

Den eksisterende lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år er meningsløs. Unge, der ønsker at købe cigaretter og vandpibetobak, får fat i tobakken under alle omstændigheder. Hvis unge mennesker kan skaffe to baner kokain, så kan de også skaffe tobak.
En effektiv håndhævelse af loven vil alene forhindre de unge i, at købe tobak i lovlige forretninger. Denne befaling vil presse de unge ud i kontakt med kriminelle miljøer i stedet. Sælgerne i de kriminelle miljøer handler selvfølgelig også med andre ”varer”, som nysgerrige unge mennesker interesserer sig for.
Konsekvensen af meningsløs lovgivning er, at befolkningens respekt for landets love undermineres. Det vil selvfølgelig især være de unge, der tvinges til ligegyldighed og lige netop i denne sammenhæng, sker det med stor risiko for fatale følger.

6. Der indføres billedadvarselsmærkning på tobakspakker.

Som begrundelse for billedadvarslerne står der i forbudskommissionens rapport: ”Angstgenererede budskaber har indflydelse på holdninger, intentioner og adfærd. Desto større angst der genereres, desto værre opleves truslen og desto større er modtageligheden og effekten”.

Regeringens forbudskommission lægger altså op til, at staten bevidst skal påføre rygere et stærkt intimiderende psykisk ubehag. Ud over at få rygerne til at holde op med at ryge er formålet også, at få ikke-rygere til, at frygte røg så meget, at de motiveres til på statens vegne, at tryne rygerne.

Det der lægges op til, minder til forveksling om psykiske torturmetoder. Der er tale om en bevidst fornedrende og intimiderende behandling af en gruppe i befolkningen, med henblik på, at gennemtrumfe en politisk dagsorden. Man tilsidesætter grundlæggende menneskerettigheder, for med djævelens vold og magt, at tvinge befolkningen til, at leve på en bestemt måde.

Vi vil på det allerkraftigste opfordre alle rygere til, at bruge cigaretetuier og tobakspunge, så vi ikke er med til, at udsprede propaganda imod os selv.

7. Rygestopkurser tilbydes af alle kommuner. Der lægges ekstra vægt på rekruttering af ressourcesvage og unge. Der udvikles effektive rygestoptilbud, der kan mindske barrierer for at rekruttere disse grupper.

Rygere i stor stil ignorerer de allerede eksisterende rygestopkurser. De er ligeglade med dem. Rygestopkurser appellerer kun til de mindst ivrige rygere. De rygere, der er tilbage i dag, er de mest dedikerede rygere.

Det er mistænkeligt, at forbudskommissionen anbefaler brug af nikotinerstatningsprodukter og medicin, når medicinalindustriens egne kliniske forsøg med nikotinerstatningsprodukterne viser, at de fejler i 91 til 98 % af alle tilfældene. Forbudskommissionen anbefaler altså brug af rygestopprodukter, der dokumenteret ikke virker.

Den receptpligtige rygestopmedicin kan have overordentligt alvorlige bivirkninger som for eksempel selvmordstanker og selvmordsforsøg. Selv de mindst farlige kendte bivirkninger overskygger massivt ubehaget ved, at stoppe uden hjælpemidler.

Rygestopkurser virker ikke på mennesker, der er blevet skræmt og presset til at deltage. Disse rygere vil begynde, at ryge igen, så snart effekten af kurset aftager. Det er spild af tid og penge. Hvis et rygestop skal gennemføres, så skal ulemperne ved ikke at ryge være mindre end fordelene ved at ryge. Fordelene ved at ryge forsvinder ikke, selv om man er blevet hjernevasket, trynet og truet til et rygestop.

Hvis man ønsker, at holde op med at ryge, men gerne vil fortsætte med at bruge tobak, kan man tage til Sverige og købe portionspakket snus. Alternativt kan man bruge skrå eller løs snus, som kan købes i Danmark.

8. Centrale aktører som almen praksis, sygehuse og arbejdspladser tilskyndes til at motivere og henvise til rygestopkurser.

Denne idé går ud på, at forvandle sygehuse og arbejdspladser til opdragelseslejre. Hele landet skal laves om til én stor sundhedskaserne.

Forbudskommissionen gør et stort nummer ud af igen og igen, at påstå, at rygerne er ressourcesvage og primært befinder sig i de laveste sociale samfundslag. Allerede i dagene efter rapporten blev offentliggjort, kunne man læse på avisernes spisesedler, at rygere er i færd med, at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Således bliver rapportens nedgørende påstande om rygere til selvopfyldende profetier. Ganske almindelige mennesker, der fredsommeligt lever deres liv og passer deres arbejde, bliver pludselig udstødte af arbejdsmarkedet direkte inspireret og iscenesat af forbudskommissionen.

Vores konklusion:

Hele rapporten er et fuldkomment nidkært embedsmandsværk af kvælende reguleringer og virkningsløse forbud. Hvis befalingerne gennemføres, vil det blot føre til et ekstremt bureaukrati og producere 1.500.000 kriminelle rygere. Der ud over vil befalingerne ødelægge borgernes liv, livsglæde og fredelige sameksistens.

Danmarks Rygerforening, den 28. april 2009.